Korrekturlæsning og tekstforfatning
Telefon: 222 740 22

Hans eller sin?

Hvornår hedder det ”hans” – og hvornår ”sin”?

”Han tog hans hat og gik”, griner vi ofte, hvis nogen kommer til at bytte om på hans og sin. Sjovere bliver det, hvis vi i stedet siger: ”Han tog hans kone og gik hjem.” For én ting er at snuppe en andens hat. Værre er det med hans kone.

Ombytningen af de personlige stedord ”hans” og ”sin” er en klassiker i dansk grammatik, og man finder fejlen overalt i såvel mundtlig som skriftlig dansk, også begået af rutinerede sprogbrugere. Men hvordan er egentlig reglerne for, hvornår det hedder hans, og hvornår sin?

Hans eller sin? Hvornår, og hvorfor …

Når en forbindelse med det personlige stedord (hans/hendes/sin) optræder som grundled i en sætning, bruges ”hans”:

hans_eller_sin

 

Når en forbindelse med det personlige stedord hans/hendes eller sin optræder som genstandsled i en sætning, bruges ”sin”, hvis genstanden tilhører subjektet/grundleddet i sætningen:

hans_og_sin

Hvis der i eksemplet ovenfor i stedet havde stået: ”Hans mor opdrættede hans kaniner udendørs”, ville der ikke have været tale om morens egne kaniner, men om hendes søns kaniner.

Når en forbindelse med det personlige stedord (hans/hendes/sin) optræder i en forholdsordsforbindelse (forholdsord er småord som ”på”, ”ved”, ”i”, ”under”, ”over” osv.), bruges ”sin”, hvis objektet tilhører subjektet/grundleddet i sætningen:

Eksempel: ”Hun kiggede på sine (egne) kaniner” (*ikke ”Hun kiggede på hendes kaniner”, med mindre hun kiggede på en anden kvindes kaniner.”)

Hans/sin-problematikken er normalt ikke svær for personer med dansk som modersmål, men de fleste af os laver alligevel fejlen engang imellem. At rette den kræver et lille kendskab til grammatik.