Korrekturlæsning og tekstforfatning
Telefon: 222 740 22

Lær at sætte komma

Kommareglerne. Har du styr på dem?

Af: Lene Nytoft Laursen

Hvordan er det nu lige med det lille tegn med den store betydning? Bliv klogere her.

På Dansk Sprognævns hjemmeside finder du de officielle kommaregler. Desværre er kommareglerne svære at læse for mange, der ikke i forvejen er trænede i at sætte komma. Her har du en mere tilgængelig, men ikke udtømmende, vejledning. Vejledningen dækker de mest almindelige kommaregler og -problemer. Klik på de enkelte regler for at læse mere:

Sæt komma ved opremsninger, adresser, titler osv.

Sæt komma ved sætninger eller dele af en sætning, som lige så godt kunne have stået alene eller være undladt

Sæt komma foran ”men”

Sæt komma mellem helsætninger

Sæt frivilligt komma foran ledsætninger: Startkomma

Sæt obligatorisk komma efter ledsætninger: Slutkomma

Almindelige kommafejl

 

Sæt komma ved opremsninger, adresser, titler osv.

”Jeg kan godt lide heste, grise, køer og får.”

”Lær reglerne, nemt, hurtigt og korrekt.”

”Dansk Sprognævn, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V.”

”Dansk Sprognævn, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V., har til opgave at følge det danske sprogs udvikling.”  (Bemærk, at der skal komma efter sidste element i løbende tekst).

”Chefredaktør for Weekendavisen, administrerende direktør, dr.phil. Anne Knudsen er også ivrig madskribent.” (Læg mærke til, at der ikke er komma mellem titel og navn).

”Jeg har forsøgt at gøre vejledningen meget, meget kort.”

Når du opremser flere sideordnede led, skal du sætte komma imellem dem:

”Han gik i en stor, mørk skov” (tillægsordene mørk og stor er sideordnede led = en skov, der er stor og mørk).

Men hvis et led er underordnet et andet, sættes ikke komma:

Han bestilte en stor lys pilsner (= en lys pilsner, som er stor).

Sæt komma omkring sætninger eller dele af en sætning, som lige så godt kunne have stået alene eller være undladt

”Det er svært, særligt for den uindviede, at lære kommareglerne.” (=  Det er svært (særligt for den uindviede) at lære kommareglerne.)

Men:”Særligt for den uindviede er det svært at lære kommareglerne.”

“Hvis man skal lære at sætte komma, er man nødt til at kunne en smule grammatik, men det lærer man jo ikke i skolen nu om dage, sagde den ældre herre.”

Kommaet kan fremhæve et led, men i eksemplet her er det valgfrit:

”Jeg har ikke lært kommareglerne endnu.”

Sammenlign med:

Jeg har ikke lært kommareglerne, endnu (= men det skal nok komme).

Omkring forklarende eller uddybende led (appositioner) skal der sættes komma. F.eks.:

”Facebook, det verdensomspændende sociale netværk, er blevet børsnoteret.”

Men:

”Det verdensomspændende sociale netværk Facebook er blevet børsnoteret.”

Facebook er bare ét af mange verdensomspændende sociale netværk. Havde der været komma omkring Facebook i sætningen ovenfor, ville betydningen være, at Facebook er det eneste verdensomspændende sociale netværk:

Sætningen ”Det verdensomspændende sociale netværk, Facebook, er blevet børsnoteret” kan således være grammatisk korrekt, men faktuelt er sætningen ikke sand.

 

Sæt komma foran ”men”

Her kommer en nem regel: Der skal altid komma foran ”men”:

”Du kan sagtens lære det, men det kræver lidt øvelse.”

Sæt komma mellem helsætninger

Nu er vi nået til den del af kommareglerne, som kræver lidt kendskab til grammatik.

Du skal kunne to ting: Du skal kunne skelne mellem grundled og udsagnsled. Og du skal kunne skelne mellem helsætninger og ledsætninger.

I sætningen ”Jeg spiser” er udsagnsleddet ”spiser” (aktiviteten). Grundleddet er ”jeg” (den, der udfører aktiviteten).

Udsagnsled findes ved at spørge: Hvad gør jeg (grundled)? Svar = spiser

Grundled findes ved at spørge: Hvem spiser (udsagnsled)? Svar = jeg

I sætningen: ”Han sover, og jeg spiser” er der altså to udsagnsled: ”sover” og ”spiser” + to grundled: ”han” og ”jeg”.

”Han sover” og “og jeg spiser” er begge helsætninger. Helsætninger kendes ved, at de kan stå alene. Konjunktioner, der ofte indleder helsætninger, er bl.a.: og, men, thi, så, for, da … Når du støder på disse ord, er der en god chance for, at der er tale om en helsætning.

”Peter er god til grammatik, og du kan lære det.”

“Peter er ikke så god til grammatik, men han kan lære det.”

Du kan også finde en helsætning ved at sætte ordet ”ikke” ind i sætningen: Hvis grundled og udsagnsled stadig står ved siden af hinanden, når du har sat “ikke” ind i sætningen, er der tale om en helsætning. F.eks.:

”Peter [grundled] er [udsagnsled] ikke god til at sætte komma, og du [grundled] kan [udsagnsled] ikke lære det.” (Grundled og udsagnsled adskilles ikke = begge sætninger er helsætninger)

Hvis ordet ”ikke” derimod adskiller grundled og udsagnsled, er der tale om en ledsætning.

“Han siger, at han har lært det. ”

“…, at han har lært det” er en ledsætning. Hvis man indsætter ”ikke” i sætningen”, adskilles grundled og udsagnsled:

”…, at han (ikke) har lært det”. (grundled = ”han”, udsagnsled = ”har”)

 

Sæt frivilligt komma foran ledsætninger = Startkomma … og:

Sæt obligatorisk komma efter ledsætninger = Slutkomma

Du skal altid sætte komma efter ledsætninger, mens kommaet foran en ledsætning er valgfrit.

For at kunne sætte korrekt komma, skal du altså vide, hvad en ledsætning er.

Ledsætninger begynder ofte med et af disse småord: som, der, at, hvad, hvem, hvordan, hvorfor, før, hvis, selv om, således at, da, fordi, inden.

Du har sikkert lært, at der ofte skal komma foran ”at” og hv-ord (hvem, hvad, hvornår osv.), f.eks.:

”Han siger, at han kan sætte komma.”

”Han fortalte, hvem der kunne sætte komma.”

Med reglen om startkomma er kommaerne i sætningerne ovenfor dog frivillige.

Sætningerne:

”Han siger, at han kan tegnsætning” (startkomma)

og:

”Han siger at han kan tegnsætning” (uden startkomma)

er begge grammatisk korrekte.

Du skal altid sætte komma efter ledsætninger.

I sætningen:

”Kommaet er et lille tegn(,) der har så stor betydning(,) at man kan blive hængt(,) hvis det sættes forkert.”

er det også frivilligt at sætte komma.

Du skal også sætte komma mellem såkaldt sideordnede ledsætninger:

“Han sagde(,) at han ville lære at sætte komma, og at han i det hele taget øvede sig meget.”

 

Almindelige kommafejl

Der skal ikke komma foran “at” i forbindelse med navnemåde (infinitiv): at løbe, at komme, at invitere:

Forkert: ”Han øver sig i tegnsætning for, at lære at sætte komma.”

Rigtigt: ”Han øver sig i tegnsætning for at lære at sætte komma”.

Måske har du lært, at du skal sætte komma foran en række ord, bl.a. “fordi”. Det er bare ikke korrekt i sætninger af typen:

Forkert: ”Han har ikke tænkt sig at give op bare, fordi det er svært”.

Ordet ”bare” hører nemlig indholdsmæssigt sammen med “fordi” i en sådan grad, at de ikke kan adskilles af komma:

Rigtigt: ”Han har ikke tænkte sig at give op(,) bare fordi det er svært.”

Kommaet ovenfor (startkomma) er i øvrigt valgfrit. I vejledningen her har jeg brugt startkomma. Skriv en mail, hvis du finder kommafejl i den ;-)

Har du brug for øvelse i at sætte kommaer? Find Sproget.dk’s kommaøvelser her.

Startkommaet. Bør man bruge det?

Ifølge Dansk Sprognævn er svaret nej. DSN anbefaler, at man undlader at sætte startkomma, dvs. komma foran ledsætninger. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at denne vejledning alligevel anvender startkommaet. Hvorfor egentlig?

Vanens magt er stor. Forfatterne til halvfems procent af de artikler og bøger, jeg læser, anvender startkomma. De fleste lovtekster og bekendtgørelser er forfattet med brug af startkomma. De store aviser bruger det. Styrelser og ministerier sågar. Af og til kan man støde på et fremsynet forlag eller magasin, som har valgt startkommaet fra, men de er sjældne. Indtil videre lader de fleste af os altså hånt om sprogeksperternes anbefalinger. Det skal nok vende en dag. Måske. For sproget har sine egne veje. Det har kommaerne tilsyneladende også. Men forhåbentlig går de ikke deres helt egne veje, når nu du har læst vejledningen ovenfor.

Komma og formalia

Litteraturhenvisninger

I litteraturhenvisninger er det almindeligt at sætte komma mellem hvert element.

Efter starthilsen

Det er meget almindeligt at skrive:

“Kære Peter,” eller “Hej Peter,” som indledning til et brev eller en e-mail, men det lille komma er faktisk hverken korrekt eller nødvendigt.

Ved adresser over flere linjer

Der er overflødigt at sætte komma imellem elementerne i en adresse over flere linjer:

Dansk Sprognævn

H.C. Andersens Boulevard 2

1558 København V

Datoer

Du kan frit vælge, om du vil sætte komma imellem stedsangivelser og dato:

“København V, den 8. august 2012”

eller:

“København V den 8. august 2012”