Referencer

“Jeg er fuldstændig lamslået over din kunnen. Du har virkelig lavet et solidt stykke arbejde. Min webudvikler (og jeg) har rost dig til skyerne med ord som professionel ud over det sædvanlige.”

Lars Birkedal, indehaver af: www.klassikantik.dk

 “Jeg er helt overvældet (…) at du er i stand til at få så meget kvalitet ud af det helt rå oplæg.”

Talent-coach Mette Ziegler: www.metteziegler.dk

Korrekturlæsning og tekstredigering af en lang række bøger, magasiner, specialer og afhandlinger. Tekstforfatning af hjemmesidetekster, artikler, blogs, pressemeddelelser, SEO-tekster m.m.

  • Roos & Tegner
  • Copenhagen Malmö Port
  • Forlaget Aronsen
  • Forlaget Tiderne Skifter
  • Axion Scandinavia Aps
  • Klassik Antik
  • Helsingør Jern & Metal
  • Det Lille Vinhus
  • Alexandra Svarre, foredragsholder og stifter af Health Camp
  • Vinding Group, Bogføring i øjenhøjde

Baggrund

Korrekturkontoret.com er en personligt ejet virksomhed. Korrekturlæser, tekstforfatter og kvinde bag Korrekturkontoret er Lene Nytoft Laursen.

Min rettesnor, når jeg skriver, redigerer og læser korrektur, er et korrekt og klart sprog i en troværdig tekst tilpasset målgruppens interesser, viden og forudsætninger. Den sjove version er, at jeg bygger verdener af ord. Og elsker det.

Jeg er cand.mag. i dansk og skriftlig retorik fra Københavns Universitet (2003) og har mange års erfaring som korrekturlæser af bl.a. skøn- og faglitteratur, hjemmesidetekster, pressemeddelelser og magasiner, specialer og afhandlinger. Desuden har jeg skrevet og redigeret tekster for et stort antal private virksomheder.

Som medarbejder og freelanceredaktør på forlag har jeg opdateret hjemmesider, redigeret og oversat litteratur samt læst korrektur og lavet html-opmærkning af bøger til talesyntese. Et par oversættelser fra norsk er det også blevet til.

For et webbureau skriver jeg i dag tekster for nogle af Danmarks største brands.

Bedre online tekster — for mennesker og (søge)maskiner

Korrekturkontorets mål er at gøre gode tekster bedre. Det søger jeg som kontorets tekstforfatter og korrekturlæser at leve op til på to måder:

1. Jeg skriver tekster, som mennesker har lyst til at læse

Jeg optimerer sproget i din tekst, så dit budskab fremstår klart og forståeligt. Mange læsere og potentielle kunder får aldrig læst din tekst til ende, hvis de ikke finder indholdet relevant eller interessant nok.

2. Jeg skriver tekster, som søgemaskiner er i stand til at læse

Jeg optimerer dine online tekster — elektroniske pdf’er og hjemmesidetekster — så Google og andre søgemaskiner finder dem. Det gør jeg bl.a. ved at skrive relevant og unikt indhold, der omhandler dit produkt, og som genererer trafik til din side.

Læs mere om Korrekturkontorets produkter og priser her.

Kontakt Korrekturkontoret på: mail@korrekturkontoret.com eller tlf. 222 740 22.